Kunder

Above & Beyond / AO byggeri / Alfa Omega Klinikken / Birkerød Gymnasium / Blackbird Institutes / Børn i Byen / Center for Kultur og Udvikling (CKU) / Chili Magazine / Danmarks Designskole / Dansk Tysk Handelskammer / Elitedaters/Elite Media / Endemol / Gaffa / Gai & Lisva / Greedy / Gyldendal / Hein, Degn og Partnere / HK / In situ / Isaksen & Normani / Journalisten / Københavns Erhvervsservice / Lauritz.com / Lejetilsynet / Lægerne Rådhuspladsen / Mads Nørgaard / Magasinet Mor / Marie Kruses Gymnasium / Muda Nashi / Mynuka / Samsøe & Samsøe / Swipbox / Tennisforbundet / Tuborg / Ugebrevet A4 / Wonderland / Ældresagen

Desuden assisteret følgende bureauer:
Aros Kommunikation / Hour design / One u´nou / Shout / Zupa

Om samarbejdets værdi

Onecollection / Finn Juhl møbler
Jeg har oplevet Benedicte som meget kompetent og kreativ medspiller i et konkret projekt. Hun er professionel, men venlig og fremkommelig og hun leverede varen i en eksklusiv kvalitet til tiden.

Gaffa  
Hvad er det Benedicte Maria kan? Først og fremmest har hun en dejlig skæv humor, der kommer tll udtryk i en simpel, minimalistisk streg. Dertil kommer, at hun er enhver redaktørs drøm at arbejde sammen med; god til at kommunikere, lydhør over for idéer, påpasselig med deadlines samt hurtig i vendingen, hvis der skal leveres materiale med kort varsel.

Gyldendal Uddannelse  
Et skarpt blik for farver og et twist af humor. Benedicte Marias illustrationer og grafiske arbejde har en overordnet skønhed, der ikke sløver, men udfordrer og fastholder blikket. Benedicte har leveret et kærkomment brud med den eksisterende æstetik i undervisningsmidler, som var det, vi søgte til vores nye fagportaler til grundskolens ældste elever.

Marie Kruses Skole og Gymnasium
Benedicte har hjulpet os med at redefinere Marie Kruses Skoles visuelle identitet og har udviklet ny hjemmeside og markedsføringsmaterialer ud fra vores værdier ”stærkt fællesskab – høj faglighed”. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med Benedicte, som har løst opgaven, så både elever og forældre er imponerede over resultatet. Det har været et godt samarbejde, der har skabt et stærkt image for vores skole.

Birkerød Gymnasium
Vi har på Birkerød Gymnasium haft fornøjelsen af et meget konstruktivt samarbejde med Benedicte Maria. Lige fra den indledende, kreative fase til færdigt produkt har vi haft en tæt dialog. Benedicte Maria har grafisk formået at løfte vores hjemmeside, bannere, annoncer og foldere til et niveau, som lever fuldt ud op til vores forventninger, og som har givet en helt ny visuel identitet, der på bedste måde indrammer Birkerød Gymnasium og vores værdier. Resultatet har for alvor været med til at understrege vigtigheden af en organisations visuelle fremtræden. Vi kan således på det varmeste anbefale Benedicte Maria.

Københavns Erhvervsservice
Til en messestand skulle vi bruge nogle ”personaer” som både kommunikerede vores målgruppe visuelt og havde humoristisk kant – 6 arketyper/karakterer som vore kunder kunne genkende sig selv i! Benedicte Maria løste opgaven til perfektion og resultatet er blevet rost og værdsat af alle, som en anderledes måde at skabe opmærksomhed og kontakt på. Personligt har jeg stor respekt og beundring for Benedicte’s faglighed og kunstneriske integritet – og altid super behagelige væsen..!

Elite-media/Elitedaters
Blandt flere kunstnere valgte vi Benedicte Maria, da hun oprigtigt udviste et stort engagement for, præcist at forstå vores ønske – en kvalitet der skabte tillid og hvile over et ellers udfordrende grafisk projekt. Med de mange indledende skitser kendte vi hele tiden opgavens retning, og nåede i mål med de ferniserede illustrationer på vores hjemmeside til aftalte tid. Benedicte har for os bevist, at urban kunst og corporate design til sammen kan give en helt ny måde at identificere sig på.

Above & Beyond
Benedictes grafiske talent og flair for både det æstetiske og den nuværende Zeitgeist, er helt perfekt for en virksomhed som min, der arbejder med internationale luksusmærker. Hun leverer ikke blot de kreative løsninger med et smil, men kommer også tit med mere generelt input og ideer til de koncepter, jeg har involveret hende i. Samtidig er alt leveret til tiden – selv under de til tider meget stramme tidsfrister. Der er ingen tvivl om at Benedicte vil blive brugt til vores fremtidige projekter!

Anika Lori, kunstner
Benedicte Maria er jo et kreativt dampbarn….

Børn i byen
Benedicte laver Børn i Byens´ tryksager – og har bl.a. lavet postkort, flyers, visitkort og klistermærker. Hun har en præcis og cool designstil, og leverer professionel sparring og udvikling. Det er befriende at føle sig i trygge hænder hos Benedicte, der altid leverer til tiden – og iøvrigt er det sødeste menneske at arbejde sammen med.

Gai & Lisva
Benedicte har tilført vores brand en ensartethed og en identitet, som rammer plet. Hun er en seriøs og dygtig samarbejdspartner, som er god til at omdanne ønsker og tanker til et konkret layout. Hun er perfektionist til fingerspidserne, og leverer altid et godt slutprodukt!

Wonderland
Samarbejdet med Benedicte har været sjovt og kreativt, hun har god sans for at gennemskue en opgave hurtigt, og så er hun super dygtig. Jeg er vild med hendes sorte humor 

Fie Høybye / Blackbird Institutes
Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Benedicte. Hun er dygtig, perfektionistisk og ualmindelig behagelig at arbejde sammen med. Hendes ambitiøsitet på mine vegne fik os til at forsætte, indtil jeg var helt tilfreds. Vi nåede frem til lige præcis det, jeg havde drømt om – uden jeg vidste, at det var det. Men Benedicte er god til at spore sig ind på ens personlighed og sørge for, at grafikken afspejler den. Jeg elsker mit logo! 

Stagsted Properties 
Benedicte er skarp til at konvertere vores ukonkrete ønsker til identitet til grafiske udtryk der til fulde har levet op til vores forventninger. Hun har en pragmatisk tilgang til samarbejdet hvor hun er lyttende overfor vores ønsker, samtidig med at hun tilfører stor værdi gennem hendes kreative indspil til projekterne.